Hvilket nok er en lidt mærkelig titel at starte med! Men måske tænker du, hvorfor denne website? Hvorfor nu, hvor han ikke er her mere? Hvad skal det til for? Svaret på disse spørgsmål, kan nok ikke skæres ned til en linje! Så sæt dig til rette og hop med på rejsen, en vild rejse – hvilket nok også er en del af svaret…

“En hyldest til en designer”. Sådan har vi valgt at titlen på denne website skulle være. Det kunne lige så godt have været titler som “Tak”, “I respekt”, “En kunstner blev født”, “Jydsk ydmyghed i fuld flor”, “Et imponerende livsværk” eller “Født til at skabe”.

Det startede d. 4. januar 1944… Well, det gjorde det nok ikke helt – men her blev vores far; Sven Vig Ludvigsen født i Silkeborg. Det sluttede desværre d. 8. januar 2025, hvor han stille sov ind til Bohemian Rhapsodi. På den ene side var han afklaret med, at han skulle bort fra denne verden, på den anden side var han slet ikke færdig med at skabe. Han havde stadig så mange idéer og projekter, som han gerne ville have færdiggjort. Så ja, det hele startede i 1944 – hvor han blev født til at skabe.

Nå, men tilbage til dit spørgsmål – hvorfor? Da vi går i gang med at pakke vores mors og fars hjem gennem 20 år ned, så ved vi godt, at der er meget at tage stilling til – mange skulpturer, figurer, skåle, møbler, billeder og meget andet, som han har designet og produceret. Vi har jo været med på sidelinjen og på værkstedet i udførelsen af disse ting, så derfor vidste vi også, at det var en svær proces. For hver eneste smukke eller geniale ting, som han havde lavet, var vi jo følelsesmæssigt knyttet til. Han havde jo siddet og drejet lige netop dén skål med kærlighed, skåret og finpudset den lille kat på hylden – tegnet, designet, savet, slebet og olieret den smukke lampe i hjørnet. Hvordan pakker man sådan noget væk? Hvordan siger man farvel til en ting, der rammer én lige i følelsesregistret? Nu er ordet “farvel” måske ikke det korrekte ord, for intet skulle smides ud – men i stedet have en ny hylde, gulvplads eller på en piedestal hos en af de andre søstre. Men i hvert vores hjerte føltes det som et farvel. Så en del af svaret ligger nok i, at vi gerne vil mindes, huske lige netop den skulptur, nyde et design eller foto af den elskede flodhest… Huske alt dét, som han havde lavet. Huske ham.

En del af svaret er nok også, at hylde ham. Han pralede aldrig af sit talent. Han solgte aldrig nogle af sine designs. Han gav meget til mange – gaver givet i kærlighed. Det kunne være en lille træhund, der lignede ejerens hund – som han nøjsomt havde designet, skåret og slebet. Eller produkter, som SOS Børnebyerne kunne udlodde i deres lotteri. En sjov historie er, at han lavede en kniv – der blev udloddet i et lotteri. En mand blev så forelsket i denne smukke kniv, at han købte samtlige lodder for at sikre sig kniven. Så vi hylder ham for hans gavmildhed, hans jydske ydmyghed og hans lyst til at glæde andre.

Sidste svar ligger også i sorgen. En proces. At pakke hans ting sammen, velvidende at han ikke længere skal lave flere flodheste, knive eller smukke skulpturer. At gå herind og mindes ham.

Så denne website er skabt for at mindes ham, et sted vi som familie kan gå ind og mærke ham. Huske ham. Hylde ham. Så når hjertet indimellem giver et stik eller en tåre løber, så er dette stedet, hvor han stadig er. Han var her og han satte et stort fodaftryk.